Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
spurgte hun med Angsten lige oppe i Halsen.
Han kunde længe ikke faa et Ord frem.
« Min Sygdom — den Vending den har taget
— er det ikke nok — det er utænkeligt for mig
at gifte mig — det er min Pligt at trække mig
tilbage — som Mand af Ære — De maa kunne
forstaa mig.»
Hun fløj op — rystede over hele Legemet,
strakte Armene frem som i Nød.
«Irgens, ved Gud i Himlen — vil De da
dræbe mig, er det maaske mig, De vil tage
Livet af’?»
Hun hulkede, ubehersket.
Han lik dyb Medlidenhed med denne
fortvivlede Mor og fik Anfægtelser igen, saa bad
han hende indstændigt 0111 ikke at sige Adda
noget om denne Samtale, det havde lettet ham
at komme frem med disse frygtelige Tvivl.
Og de tog et højtideligt Løfte af hinanden,
at de ikke vilde skræmme Adda, da det ikke
var nødvendigt, absolut ikke nødvendigt.
«Lad os dog se Tiden an, kære, kære
Herluf. hun nævnede hans Fornavn midt i sin
Kvide, «hvorfor fremtvinge Katastrofer, nu for
Guds Skyld, ikke et Ord, hører De, ikke et Ord,
kæreste Herluf, hører De.»
Saa tog hun endnu et højtideligt Løfte af
ham, — og gik, nogenlunde lettet.
Fruen arbejdede utrætteligt med lange Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
