Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
retter i dusinvis og gik barhovedet omkring i
Solen for at blive dygtig solbrændt.
Kammerherreinden jublede indvendig over
disse mirakuløse Resultater, som hun havde
afstedkommet, ikke Gnist af Samvittighedsuro
følte hun længer, saa store Ting kunde hendes
Hjærte altsaa udføre, naar det blot selv heltud
og ganske var fyldestgjort.
Hun befriede Adda for de sidste Tvivl,
Pro-fessorinden for en hemmelig Uro, og Herluf for
den allersidste Rest af Skinsygens Brod.
Dette sidste foregik en Aften paa Floden,
Vandet var dybt og glasgrønt, Lyset gik op over
Klipperne i en vældig rødbrun Stribe,
Granskoven brusede og duftede af Harpiks og Timian,
af fjorgammel Gyvel, solophedet Lyng og
vissent Løv. Den lysegule Himmel havde ikke en
Sky, og der stod en stor urolig Stjærne helt
inde over Dresdens sorte Taarnsilhouetter, en
Stjærne der straalede og flød i den gennemsigtige
Luft som en smæltet Kviksølvdraabe.
Herluf og hendes Naade sad henne i
Forstavnen i den fortroligste Samtale.
Alt var Duft og dvb Stilhed, kun
Aareslage-nes regelmæssige Lyd og nogle muntre Stemmer
højt oppe fra Skoven.
Adda sang en af Schumanns Lieder, og
Pro-fessorinden nynnede med, usigelig falskt og
velfornøjet. Rorkarlen oplod en Gang imellem sin
Mund, og gjorde opmærksom paa Klippernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
