Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Saa kom den Dag, da Herluf vendte tilbage
til sit daglige Arbejde, sine Interesser og Pligter,
og hun sad alene i de to Stuer ud mod
Kanalen og drømte om alle de Broer, hun havde
brudt af. Professorindens Kreds kedede hende
uendeligt, og Herlufs Optagethed af sit Arbejde
irriterede hende. Men Stilheden og det daglige
ét og det samme var det værste. Efter to
Maaneders Forløb syntes hun at hendes Livs
Perspektiv var som et uendeligt lige ud ad
Landevejen.
Hun fortrød ikke, hvad hun havde gjort,
men hun savnede- dette stimulerende og
mousserende i Luften, der er som Overkulturens
Aande, dette uendeligt line Blomsterstøv der til
syvende og sidst har sin Værdi som befrugtende,
skøndt det flyver over saa megen Goldhed,
Tomhed og Fladhed.
Dette gyldne Støv i Luften savnede hun, og
det føg kun i det Milieu af Samfundet, som hun
havde forladt, noget uendelig fint og duftende
og flyvende, der er alt for sårt til at kaldes
Luksus, fordi det snarere er det luxuriøses og
overkultiveredes forfinede Sjæleaande. Og hun
vilde have Støvet ind i sine egne Stuer, ikke
søge det op hos de andre. Hendes Trang til at
undvære var kun en Caprice, og den fik
hurtigt sin Reaktion. Hun havde glædet sig til at
føre Husholdningsbog og gøre sparsommelige
Indkøb paa Torvet, og saa folte hun sig straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
