Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
i Guds Navn, luft Jer, mor Jer, bliv borte ét
Aar, et halvt Aar — men rejs, det er min
Methode, naar Luften herhjemme bliver mig for
stillestaaende, man trænger til Fornyelse, til
Cirkulation i Blodet, jeg træffer sammen med
Jer i Italien, slaa Jer ned i Taormina, i
Salerno, hvor I vil — men at sidde her og
kukkelure i dette Bondehus, det er dog virkelig for
ridicult, I véd jo. at jeg vil gøre alt — alt for
Jer.»
Og hun blev ved at tale, med en Iver, en
Interesse for dem, en glødende Gaaen op i alt
det, der var deres og kun deres, med en
For-glemmen af sig selv og alt sit eget, en
Uegennytte, der flk baade Adda og Herluf til at sænke
Hovedet i tavs Taknemmelighed. Og Herluf
især følte sig beskæmmet, det var første Gang,
at han saa noget andet end Overfladedamen i
hende, der kom ligesom nogle hurtige Blink fra
noget, der var dybere i hendes Natur, noget
virkelig varmt og godt og menneskeligt. Alle
disse abrupte og naive Ord og Vendinger røbede
alligevel, hvor ganske hun undertiden kunde
glemme sig selv og helt leve sig ind i andres
Ve og Vel i en total Selvforglemmelse.
Baade Adda og Herluf rejste sig stille, og de
greb hendes Hænder og takkede uden Ord.
Hvad anden Glæde har jeg ellers af mine
Penge,» sagde hun med et Smil, der virkelig
var trist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
