Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Herluf og alle hans de levede i hele den
gamle Kamp mellem Sjæl og Sanser.
Adda forstod det ikke, uden nogensomhelst
religiøs Opdragelse som hun var.
Hendes eneste Ideal, hvis hun da
overhovedet havde Idealer, var — en Sensualisme, der
var sjælfuld.
Kammerherreinden begyndte at mangle Sans
for Toiletter.
Hun spiste paa sine Værelser og lod
Kullerterne staa urørte, ikke en Gang den lyse
Drap-kaabe med Turkisspænderne kunde fængsle og
interessere hende. Naar hun var alene græd
hun og læste Gregers Holtens Breve om og om
igen, indtil Taarerne helt blændede hende, og
Brevet faldt ud af hendes Hænder. Hun havde
heller ingen Appetit mere og tænkte paa Doden;
en Eftermiddag det regnede, fandt hun, at
Jorden og Livet var tragisk. Det irriterede hende,
at Menneskene her paa Hotellet saa aldeles
kunde leve paa Overlladen uden Sans for noget
dybere, hendes eneste Trøst var
Symfoniaftenerne nede i Koncertsalen, Wagner var hendes
sidste Tilflugt, han forstod hende. Saa stort et
Vingefang havde de menneskelige Lidenskaber,
hvor han maatte have lidt og elsket, og hun
følte sig beslægtet med Brvnhilde, med Elsa,
med Isolde og længtes næsten nu efter en
fuldstændig Feuertodt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
