Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
«Og hvad vedkommer det mig?»
Adda brast i Graad.
«Du er ved Gud naragtig — Adda — og vil
Du ikke holde op med at græde — Folk kan
se det.»
Adda kunde ikke faa et Ord frem for
Sindsbevægelse, hun rystede hæftigt over hele
Legemet, Kuldegysninger jog ned over Ryggen,
hendes Tænder slog mod hverandre, hun
syntes, at Arme og Skuldre føltes underlig stive og
livløse.
Fruen klagede sig hørligt og flakkede om
for at se, om der var nogen, der stod og
lyttede.
«Adda — Du er grusom, umenneskelig
grusom imod mig.»
«Hvorfor skulde jeg rejse — vil Du svare
mig paa det?»
Det er en Insinuation, Adda, som jeg ikke
vil svare paa.’
Fruen gav sig igen, klagende, sukkende,
hviskende.
«Du troede, at jeg elskede ham endnu —
derfor skulde Herluf og jeg bort.»
«Hør nu, Adda — det gaar for vidt!»
Adda lagde sine Arme omkring Moderens
Liv — de satte sig igen.
«Adda — Adda — Du forbavser mig,
grundigt, uhørt!»
«Mor,» stønnede Adda næsten uhørligt, «jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
