Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Fruen var i den Grad overvældet af Tanken,
at hun fældede Taarer.
Saa vendte hun pludselig om og vilde gaa.
Hun vaklede et Stykke hen ad Vejen, tabte
Parasollen.
I samme Nu var Adda efter hende.
Saa løb hun, løb og løb, i Zigzag, fra den
ene Kant af Vejen til den anden, blindet af det
taarevædede Slør. som hun ikke kunde faa op.
Mor — Mor — men Mor dog!»
Fruen blev ved at løbe — den lyse
Drap-kaabe flagrede om hende.
Hun var i et fuldstændigt Oprør.
Saa var Kottagerne der, og Stemmer, muntre
fjasende Stemmer, der hvirvlede hende al
Døgnets københavnske Sniksnak lige ind i Ansigtet.
Hun slog sin høje mosgrønne Aiglonkrave
op omkring Ansigtet, og Sløret skjulte næsten
helt hennes rode opsvulmede Ansigt.
Et Øjeblik stod hun stille, rettede sig
langsomt i Vejret.
Og hun var igen tilsyneladende den stilfulde
Dame, der kom hjem fra sin Promenadetur.
Men hun havde alligevel intet fuldt
Herredømme over sig selv, var en Besvimelse nær,
det sortnede for Øjnene — Hun kunde umuligt
gaa til Dineren, saadan som hun var, umuligt.
Etatsraaden gik forbi, han hilste, smilende.
En efter en dukkede Hotellets Gæster frem
nede paa Strandvejen, cyklende, ridende, kø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
