Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Hun stirrede forvildet op imod Graven, som
søgte hun Raad og Hjælp.
Hamlet,» gentog hun et Par Gange. Og i
hendes Hjærne dannede der sig en svag
Forestilling om, at det var en nu afdød Prins her
fra Hoffet, der en Gang havde elsket en
Ophe-lia, som han vilde have i Kloster, fordi han var
bleven gal og hun tosset.
Gaa i Kloster Ophelia!» det var det eneste
hun huskede fra det kongelige Theater, og denne
besynderlige Opfordring fra en Elsker slog
mægtigt ned i hende.
Men hun var ingen Ophelia, og det
klosterlige laa absolut ikke for hendes Natur.
Gregers vidste, at hun endnu var deroppe
paa Terrassen.
Lige nedenfor Trappen stod han og
arrangerede sine forvirrede Følelser til et sidste og
afgørende Kup. Han havde en tryg
Fornemmelse af at have hendes Naade i en Fælde, en
veritabel Fælde, ned ad denne Trappe det maatte
liun, Trin for Trin, der var ingen anden Udvej
mulig, nu vilde han kun overveje en aller sidste
Gang, hvorledes de forskellige Scener skulde
lægges til rette. Han havde næsten glemt Fruen,
men hendes Formue, som han i Mellemtiden
havde sat sig meget detailleret ind i, stod desto
klarere for hans indre Øje. Kærlighedens
Vægt-skaal vippede og vippede, der manglede endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
