Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Farver. Luften var sød og varm af den
gærende Jord, nogle store Natsværmere hørtes i
Stilheden, op og ned, op og ned, langs de skraa
Ruder. Dér hvor hun sad kunde hun se en
skælvende og sitrende Maanehro dybt nede
under Terrassen, og Badebroens lange sorte
Streg langt ude. Alt lysende, dirrende, fuld af
dæmrende Forventninger.
«Jeg sidder nu igen hjemme» skrev hun,
rejste straks i Aftes, ganske saaledes som Du
ønskede det. Kære — kære Adda, Du maa
lade mig i Ro et Par Dage — mindst — for at
jeg kan fatte mig efter saa mange
Sindsbevægelser. Saa snart det lader sig gore, synes jeg,
at I skulde genoptage Jeres Rejseplaner, i
Øjeblikket ser jeg ingen anden L’dvej, end at Du
og Din Mand rejser bort et Aars Tid. Alt hvad
der behøves staar naturligvis til Jeres
Raadighed. Kan jeg mere? Er jeg da mere end et
Menneske? Du skulde vide, Adda. — jeg lider
forfærdeligt. Men det er mig en Trøst, at det
kan berolige Dig, at jeg nu igen sidder her i
min Ensomhed. Men det er strengt og jeg bærer
ikke længere dette Liv, der kan ogsaa lægges
for meget paa et Menneskes Skuldre. Der maa
og skal ske en Forandring, en stor alt
gennemgribende Forandring. Vil ikke andre tage
Skæbnen resolut op, saa vil jeg, ellers gaar vi alle til
Grunde. En eneste Gang inden man dør, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
