Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
over sig, et Skær der næsten kunde minde om
en nv Jomfruelighed.
Adda tog ned til Hotellet med Dagvognen.
Det var tidligt paa Formiddagen.
Herluf var taget ind til Lægen med
Morgentoget, han havde som sædvanlig ikke givet nogen
Besked om, naar han kom tilbage. Hun havde en
Anelse om. at det slet ikke var Lægen men hans
Mor, som han søgte op hveranden Dag for at
beklage sig, naar der havde været en altfor
pinagtig Scene. I de sidste to Dage havde de levet
paa spændt Fod, de gik omkring i de tarvelige
og uhyggelige Stuer og pinte hinanden ved
gensidig Tavshed.
Saa kørte hun afsted ned til dette Hotel, der
trak hende som en Magnet med sit Pust af
high life, sine Kellnere, sit Fremmedpublikum,
hun misundte næsten alle dem dernede, og
hun drømte om dem.
Hun gik først en stor Omvej gennem Parken
for at samle sig.
I sidste Øjeblik havde hun taget sin hvide
Chiffonskjole paa, en Drøm af en Dragt, noget
let brusende og blødt skummende der svøbte sig
lindt og mygt omkring hendes slanke Legeme. En
Smule ængstelig var hun over sin egen Elegance,
Herluf kunde ikke lide denne Kjole og endnu
mindre Hatten med de vuggende, lyserøde la France
Roser, netop derfor havde hun taget den paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
