Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Sal, i Grunden var hun glad over at være lidt
alene med sig selv, inden Moderen kom tilhage
fra sin Formiddagspromenade. Solen vældede
fuldt og bredt ind gennem Glasruderne, som en
dybblaa Saphirplade laa Sundet, stille,
solbeskinnet, mellem bægge de grønne Kyster. Og hvor
den svenske Kyst saa nær ud i Dag —
Kulla-gunnarstorps amfiteatralske Skove med sit blanke
Herregaardstag, og Sophieros blinkende
Vinduesrække, og helt henne i Krogen blaalig Røg over
Helsingborg, der klatrede op over alle Skrænter
med sine Huse, helt op omkring det knejsende
Vagttaarn, der tegnede sig skarpt imod den
skyløse Himmel.
Hun trak sine hvide Handsker af, nølende,
med udsøgte Armbevægelser, saa lagde hun dem
i et Glas. og lænede sig drømmende tilbage mod
Stoleryggen. Hun mærkede, at der stod en
Tjener lige bag ved og ventede ydmyg paa hendes
Befalinger, hun lod ham vente, og han blev
staaende, stiv og værdig. Meget længe lod hun
ham staa, hun nød hans slaveagtige
Underdanighed, følte med en let Gysen hans
underdanige Øjne lige i Ryggen, løsnede saa sit
Arm-baand og lod det funkle i Solen.
Fra et af Bordene dernede blev hun noget
paagaaende betragtet af et Par svenske Herrer,
der øjensynlig beundrede hende, i halve
Minutter havde de ikke Øjnene fra hende. Saa
rejste hun sig ladt, i samme Nu mærkede hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
