Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Hun slog den hvide Parasol op, dækkede
sig med den, gik stadig forbi.
Han var saa befippet derhenne ved Døren,
tabte Nøglen, kunde ikke faa den ind i Laasen,
famlede og famlede, en Feber, en Hast var over
ham, som gjaldt det Livet, og i et Nu gled
Nøglen ind.
Saa lukkede dette fine Staaltraadsnet sig
værnende omkring ham, et Par Minutter var
han alene derinde, men saa lukkede nogle
Herrer og Damer sig ind længere henne, en hel Flok
Ungdom, der lo og larmede op.
Spillet begyndte.
Adda gik og gik, først i store Omveje, saa
nærmere og nærmere, bestandig nærmere dette
Bourgeoisiebur, hvor det gode Selskab
amuse-rede sig.
Han havde lukket hende ude med Vilje, og
hun var kun bedrøvet, sat udenfor Spillet, det
var det hele.
Urolig flakkede hun omkring denne
gennemsigtige Indhegning, hvor han havde reddet sig
ind for at undgaa en Samtale med hende.
Taarerne var der nu -— hun kunde ikke se
ham læneere.
O
Men hans Stemme hørte hun som langt
borte i en dvb, graa Taage, hvert et Ord om
denne ligegyldige Leg hørte hun, og hendes
Hjærte bankede hæftigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
