Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
sit fine Hoved tilbage, over hendes rolige Øjne
laa der noget uigennemsigtigt, som kredsede
hendes Tanker under en fjærn og stum Himmel
fuld af store, drivende Regnskyer, en sort og
stille Himmel, hvor Luften var dødelig kold.
Fremmed og fremmedartet saa hun ud, som
var hun kommen langvejs fra, straalende, men
ensom i sin Glans.
Han troede, at hun trodsede ham,
utilnærmelig, med dette grusomme og søde lionardoske
Smil der hidsede ham op, fordi han ikke
forstod det.
< Bliv kun ved,» sagde hun dæmpet, «det
interesserer mig naturligvis.»
«Adda!»
Hun smilte.
Saa slyngede han i afmægtig Harme en
Bog lige ned for Fødderne af hende og brast i
Graad.
Hun bøjede sig langsomt ned, tog den op,
læste Titlen.
«Taines engelske Literaturhistorie,» sagde hun
og lagde Bogen fra sig paa Bordet.
Frem og tilbage gik han, ude af sig selv,
klagende og sukkende, i korte, afbrudte
Sætninger.
«Herluf — naar hører Du i Grunden op
med at være et stort — stort, urimeligt Barn?»
Hun saa paa ham, længe, forundret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
