Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Lidt efter gik hun ind til Herluf.
Han sad ved Bordet med Hovedet støttet
mod sine Arme. Hun flk ondt af ham. gik
stille hen og lagde sin Haand blødt paa hans
Haar, lod den glide frem og tilbage,
kærtegnende, saa tog hun hans Haand, den var iskold
og rystede.
«Herluf.»
Han svarede ikke.
«Synes Du ikke, jeg er smuk i Dag?»
«Ubarmhjærtig er Du,» hviskede han og
saa op.
«Det er ikke sandt,» indvendte hun med
blød og overbærende Stemme, stadig strøg hun
ham hen over Haaret, «men nu tror jeg, at det
skal blive godt for os — en Forandring, det
eidet, vi trænger til. Ikke rejse — ikke endnu
da. Men lad os flytte — jeg er saa træt af
at bo her — lad os hellere flytte ind straks.
Og hun begyndte at tale om Kvarteret ude
omkring Stockholmsgade overfor Anlæget, og
mens hun stadig glattede hen over hans Haar,
antydede hun alle de Behageligheder, en af
Lejlighederne der vilde frembyde — Stald —
Vognremise, hun, der elskede at køre i sin egen
Vogn — og naar hun nu indrettede sig i sine
Stuer, som hun vilde have det, saa kunde han
faa det ganske, som han ønskede inde hos sig.
Det vilde være morsomt, om hele Kredsen fra
Frederiksgade kunde befinde sig som hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
