Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
Denne Nattergalesang foruroligede dem, de
opdagede igen, at der var noget der hed Elskov.
De søgte dybt ind i Skoven.
De greb hinandens Hænder, og i samme Nu
laa de i hinandens Favn.
Fuglenes Elskovsraseri gjorde dem svimle og
hede om Ørene, beruste hengav de sig til
hinanden, hun havde Armene omkring hans Hals,
han holdt hende fast omkring Livet, Kyssene
regnede ned over hendes flammende Ansigt, hun
var ved at miste Vejret, hviskede, mumlede, og
midt i Heden tænkte hun med sand Skræk paa
Societetet og han paa Fraülein Bernstein i
Hamburg og paa Adda, som han ikke for alt i
Verden turde møde, naar dette Ægteskab endelig
en Gang var bragt paa Papiret.
Saa kyssede de sig Kurage til i hæftige
Favntag, — og da de skiltes, besluttede de bægge
med Mod og Fasthed at tiltræde Elskovens
tragiske Pilgrimsgang.
Ernst kom hjem i Lejligheden sent paa Natten.
Han kom lige fra Mama, hun havde betroet
ham sine ægteskabelige Planer, under Taarer.
Ernst havde naturligvis taget det, som en
virkelig Gentleman bør tage sligt, især naar det
er ens egen Mor, det gælder.
Det var den Slags tricks, den store
Kærlighed kunde spille en Søn ud, saa han et Øjeblik
blev vippet ud af Ligevægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
