Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Seletøjets dæmpede sødt ringlende Klokkespil
kom nærmere og nærmere, bestandig nærmere.
Der blev ganske stille paa Villa Eros’
øverste Terrasse, Kammerjunkeren glemte ganske at
konversere om Gaasestopningen i Strassburg og
den glimrende Ordensbyge, der var falden i
For-gaars.
Kun Seletøjets Ringlen dernede paa Vejen,
og saa et dæmpet Flygelspil inde fra Villaens
Musikværelse, Andanten af Beethovens pathetiske
Sonate — den skønne dybt alvorlige Andante.
Det var Adda Irgens der spillede.
Baronessen og Ernst brød pludselig af midt
i deres intime Samtale og stormede ud paa
Verandaen.
Der er hun — der er hun — hun ser
mageløs ud. mageløs!
Baronessen stod paa Taaspidserne.
Vognen derude var nu lige ud for.
Ja — det var hende — ingen andeji end selve
Frøken Frandsen!
Sølvpailletterne i hendes mægtige Hat
glimrede og lynede som en Stjærneregn, den store
hvide Fjerboa svøbte sig om hende med en blid
og vellystig Kælenhed, en Buket lyserøde Boser
laa paa Hyndet ligeoverfor, og hen over hendes
højthvælvede Bryst laa én eneste Orehidéranke,
en af disse meget sjældne Orchidéarter, som
kun dyrkedes ét Sted i det lille Kongerige, i et
meget højtstaaende Drivhus i Samfundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
