Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Fornemmelsen, at han kigger herned i Aften —
jeg løb paa ham i Morges, Du skal se det.»
Adda vendte sig hurtigt om. Glasdørene
raslede, hun trak Vejret hørligt.
Ernst ludede med Hovedet, han var hed i
Ørene, hans Skjortebryst bølgede, hans
Diamant-naale lynede.
Du véd altsaa, at han kommer,» sagde hun
hurtigt.
Han nikkede tungt og holdt op med at dreje.
«For min Skyld behøves der ikke saa mange
Krogveje,» sagde hun ironisk, «jeg har allerede
hilst paa ham og har talt med ham —.»
Ernst var forbløffet og fikserede sin Søster i
en sidste diplomatisk Sjælekoncentration.
Nu turde han saagu ikke gaa et Skridt videre
i sine Forberedelser, nu maatte Mama gøre
Resten.
Adda gik ud gennem Vestibulen, op ad
den hvidlakerede Trappe med de røde Løbere,
hun støttede sig til Rækværket, stod stille paa
Afsatsen, gik saa ind i sit Soveværelse,
lukkede alle Vinduer op ud mod Sundet, ikke et
Vindpust, lummert, kvælende lummert, der var
Torden i Luften, det trak sammen, Fuglene strøg
lavt over Jorden, Resedaerne tog til i Duft, ikke
en Krusning over Vandet, ikke et Sejl gled forbi,
Stilhed og tung Lummervarme og kvælende
Blomsterduft —, og der ude over Hveens gule
Brinker lagde der sig ligesom en graa Taage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
