Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
stikkende ondt og skadefro Blik, der fik hende
til at tumle tilbage.
«Nu er det nok!»
Han stormede op og ned i Værelset,
gestikulerede hæftigt.
Hun fulgte efter ham, bønfaldende,
tryglende.
«Nu har De faaet Deres Vilje sat igennem,
Frue, med en Trudsel som jeg finder infam
— jeg giver Dem mit Æresord paa, at De ikke
oftere skal faa mig at se — Brevet skal blive
besørget akkurat som De ønsker det, er der
maaske endnu mere, som De har i Sinde at
afpresse mig?»
Hadet skinnede ud af disse Øjne, et Had,
der hoverede.
Saa tog hun sin Hat og sin Kaabe, vendte
sig endnu en Gang om — og gik.
Ude paa Hotellets Terrasse blev hun staaende,
dødelig træt midt i den øsende Begn.
Hele Kysten laa dybt under hende, denne
skønne Kyst, der var hendes Barndoms Egn,
med alle de Minder og Erindringer, som hun
ikke elskede og aldrig havde elsket.
Og dér langt borte i Regnmørket laa
København under Gaslysets blege Skær, denne By med
alle sine «Broer», som hun og alle hendes paa
de tusinde Maader søgte at glemme og gaa uden
om, fordi den var fuld af menneskelig Nød, af
skrigende Sult, af Fattigdommens Elendighed, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
