Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Trediemands Ret-« og Commiteen kunde have tilføiet,
quod ekat domonstkandum. Manmaa uden-
tvivl indrømme, at den her har viist sin Færdighed i
at gjøre lange og dristige Spring, —- kun Skade, at
den ikke har sprunget ligesaa sikkert, som den har sprun-
get dristigt! Den har havt et Punkt iSigte, som den
har skudt paa; den har langt overskudt Maalet, og
paastaaer alligevel, at have truffet lige i Priiken! Den
har gjort sig styldig i en Subreption, som strax har
indbragt den Alt, hvad den har attraaet, og som den
kunde attraae. Det maa med første Blik være indly-
sende, at den Fremgangsmaade, Eommiteen betjener
sig af, at ville af et Hovedprincip udlede, hvorledes
det maa være, her maa være urigtig. Dersom Talen
havde været om et Værk", der var underkastet Natu-
rens evige og uforanderlige Love,· vilde denne Frem-
gangsmaade have været den rette; men det er tvert-
imod ikkun et menneskeligt Værk, der har været under-
givet den menneskelige Vilkaarlighed; et Værk, der kunde
have været ordnet paa hundrede forskjellige Maader,
som der handles om: man kan vel udfinde, hvad der
er, ikke hvad der maa være. J sin første Paastand
har Commiteen Net: det har været et Hovedprincip,
som har indvirket paa vore Grundlovsforfattere, at
ingen Udgift endeligen kunde blive Landet paabhrdet,
uden at den var bleven bestemt af Storthinget. Men
naar Commiteen henforer, hvad der as Grundloven er
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
