Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
dei* skäl Aarhundreder til al udslette^ men inden det nittende er
udrundet, er Norden eet| tin os tilhörer Fremtiden!
Saa !ad mig da ogsaa hilse Eder, Nordmœnd! som Med ei ere i
denne ror fælles Fremtid, som dem, der komme i den Idees Nayn,
Yi have srorèt Troskab. Aldrig et Öielilik bar jeg tvivlet om, at en
stor og ædel Tdee, der bar Sandhed, i sig, jo skuide kuhne tænde
hos Eder, tænde — ei alene en ephemer ungdommelig luende
Enthoii-siasme, men en stadig og klarende national Erkjendelse, Erkjendelsen
om, at Norge,- lige saa lidt som Sverig eller Danmark, gjennem en
isoleret oe; ensidig fastholdt aandig Udvikling kan holde Skridt med
den europa&iske FremsTsriden i Civilisation og Humanitet, "nt- de
nordiske Folk alene ved en gjensidig tillidsfuld Sammenslutten kunne faae
et Ord med i de europæiske Anliggender og nogen Vægt i Folkenes
Kaad. Eller skulde maaske Erkjendelsen af Nodvendigkcdcn af
Nordens Enhed i Aand og Sandhed —-og dette er intet omgaa ende
Udtryk , mine Herrer! thi det er klart og tydeligt før dem, der have
Mod til at uddrage Conseqvenscrne ^—skulde den kunne
bortdemon-streres dem til Glæde, hvis Valsprog er: divide et impera? Eller
skulde den först vaagne hos Eder, naar Dödens Mærke er sat pan
Eders ftrödrcfolks Pande, naar en Folkebetvingcr begynder at klattre
paa Kjolen, og tydské Pjalter at blæse over til Gap Ltndesnæs? —
Men det er jo en Dansk, der taler til os; maaske sidder man i dette
Øieblik og holder Raadslagninger over hans Fædrelands Skjæbne,
maaske. er det i ait^lve^tii$fj:^^<iil^fe|^)Äf ^–€K|r;,nwt^ilteldiH!?; Danske,
at ^ivsltÄév^st^ Bort mell denne
Tanke! sigerjeg-Eder* Aldrig hare vi forlangt, aldrig ville
ti nogensinde paaknlde Nogens, ei engång vore Brödres,
Hjælp i den Sag, hvis Lösning maaafgjöre, om Danmark
sk al e x i st e re ei 1 er i k k ej thi ligesom J ved Eders egen Kraft
alene gik ud af en uheldsvanger Katastrophe, da Jf for det
forbau-sede reactionaire Europas Öine reiste et Frihedens Tempel paa
Eidsvold , saaledes maae ogsaa vi, uden f r e mm e d B i s t a n d, bane o«
en Vei gjennem de truende Farer, der omringe os, og, om saa hele
Tydskland vælter ind imod os, uden at vige en Fodsbred, staae fast
paa vor Plads, som Skandinaviens Forvagt mod Syd; mægte vi ikke
at löse denne uafviselige Betingelse for vor politiske Gjenfødelse, da
ere vi intet FoUt, og allermindst — Skandinaver. Men det
forlange vi af Eder, at J vel skulle betænke, hvilken
verdenshistorisk Betydning dér vil blive forbeholdt Norden, hvis Danmark skäl
friste Polens Skjæbne,, og det er dog vei ogsaa denne Tanke, der
har r«rt sig hos Eder, da J nylig paa Eders nationale Födselsdag
udtalte det önske, at Danmark maa blive frelst for Norden. Og
naar 3 nu have prövet Livet her, og siden, naar J ere komne hjem,
hare vundet den Overbevisning, at det gjennemstrømmes af Nordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
