Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ill
Blomsten, vend dog Diu Tanke til li ei ide! Vi skulle forene tore
ön-sker med Dine, forenede skulle de storme over Öresund og Kattegat 5
kvo veed det, maskee hennes Sind dog lader sig böie,
Og staaer hun for Dig, ei som Hustru og ei som Elskerinde,
men som den, der har/ baaret Dig under sit Hjerte, og ved hvis
Bryst Du har hvilet — vend Din Tanke til hende. Der er dog Tnr
gens Kjærlighed, der er saa stor som en Moders, ja, jeg havde nær
sagt, at den er större end Himlens, thi Himlen har sit Helvede, men
en Moders Hjerte veed ei af Fordommeise at sige. Styrt Dig,
hvorhen Du vil, skuf bittert hendes bedste, hendes stolteste Haab, sæt
Sorgens dybe Mærke paa hendes Hjerte og hendes Aasyn og vend
tilbage til hende, og hendes Favn vil staae Dig aaben. Derfor vend
Dine Tanker til hende!
Dog lader os ikke blot vende Tanken til den Qvinde, som er
"Enhver især den kjæresten lader os vende Tanken til Qvindcn.
Vider det, vi gjöre det ei for Hoflighedens Skyld, men fordi vi i Q
vinden hylde en stor Samfundsmagt Stille, ukjendt, useet er hendes
Indflydelse.— og ei anderledes bör det sig at være — men over hele
Samfundet er den udbredt, den virker i Lön som Jordens dunkle
hemmelighedsfulde Kraft. Betro mig Nöglen til de nordiske
Qvin-ders Sind, og mægtig skäl den skandinaviske Idce fremskyde. Der
er sagt paa dette Sted: Fremtiden tilhorer de Unge; jeg kunde fristes
til at sige: Fremtiden tilhörer Qvindcn, thi hende er det, som giver
os vort Modersmaal, hende er det, som dybt i Barnets Sjæl
gjemmer Livets Sæd, der ofte skyder friske Skud, naar Haaret graaner.
Derfor, vi Skandinaver maa hylde i hende en Magt, til hvis Gunst
vi beile.
Og vi hylde hende, ei for at belære hende, men for at lære af
hende. Thi hvo forstaaer som hun at leve i Öieblikket, at hengive
sig til det? Og hvo forstaaer som hun att leve kun i Haabet? Et
Liv i Haab, der ei liar sin Bod i det Nærværende, bliver tomt og
indholdslost) og et Liv i Nuet, over hvilket Haabcts blaa Himmel ei
hvælver sig, paa det tynger Prosaens og Kjedsommelighedcns
Blyvægt, Men at forbinde Livet i Nutid og Livet i Fremtid, Livet i det
Nærværende og Livet i Haabet, det er en stor Konst, og den
forstaaer Qvindcn. Og vi, som her ere forsamlede, netop.vi bör
for-staae det Samme, thi alt Andet ville vi glemme og mægtigt skäl
Glædens Blus brænde de Dage vi ere sammen, og klart skäl
Haat-bets Stjerne funkle og forbinde os, naar vi ere adskilte!
Sedan denne Öfver bela Danmark sä högt aktade talare
slutat detta mästerliga föredrag, förenade sig Iiela den
hänförda församlingen i ett nio gångor upprepadt, enthusiastiskt
hurra för Nordens ädla Qvinnor! ’Nu var det isynnerhet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
