Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nysgerrighed, hvorledes Enhver skulde finde sig tilrette med de nye Venner. Man beregnede og beregnede, gjorde sig saa lang, man kunde, saae en og anden Røg stige op i nordlig og østlig Retning, og gentog idelig det Spørgsmaal, »om det vel var dem«. Endelig glider »Helsingborg« ind, og Forventningernes Tid er sin Opfyldelse nær. Men desto stærkere spændes den ogsaa i det sidste Øieblik, knap trækker man Veiret under den anstrengte Stirren efter de enkelte ansigter i den store Masse; da rystes Luften convulsivisk af Raab fra Skibet og fra Landet, Huer og Hatte svinges og Jubelen døer kun et Secund, for atter at bryde usvækket frem. Hvad der ligger i et saadant Øieblik trodser enhver Beskrivelse; men hvad der her opleves i et Minut, forgaaer ikke i Maaneder øg Aar. — Snart ere ogsaa »Chapman«, det stolte, smykkede Skib, og det værdige »Lindesnæs« komne frem; umiddelbart derefter gaaer Landstigningen for sig, Gjester og Verter finde hinanden, og Arm i Arm gaaer det op igjennem Byen, saa hurtigt som muligt, men dog kun langsomt, thi Tusinder fylde Gaderne, tusinde Hilsener gives og modtages, Hurraer og Sang, Viften og Blomsterstrøen afvexle med hverandre. Langt om længe samles dog mellem Universitetet og Vor Frue Kirke Saamange, som Pladsen tillader; her synges og tales »officielt« — men ikke mindre hjerteligt — til Velkomst, og Natten er allerede falden paa, da Hver gaaer til Sit, til Conferenceraådens Salon, til Borgerens Stue, til Studentens »Kvistkammer«.
Torsdag den 12H
Den første Fest kalder til Universitetsgaarden. Saavidt vides var det en Overraskelse for Gjesierne, at de her skulde faae nye Faner; men ialfald var det en Overraskelse af den behageligste Art. Med levende Interesse søgte Enhver at opfange det mest Mulige af Professor H. N. Clausens Tale; Alle ønskede gjerne at see det fine, aandfulde Ansigt, at høre den høitbegavede og høitdannede Aand lyse Indvielsen over de danske Kvinders Gave. Men med ikke mindre Lyst stormede man derefter frem for at tage disse kostelige Klenodier i Øiesyn, og Compositionens og Udførelsens Konst rostes i lige Grad. Hver af Fanerne er smuk nok til at fremkalde Strid om Forrangen, men alle ogsaa lige smukke til at yde Eierne glad Tilfredsstillelse. ’
Fra Videnskabens Høisæde gik Toget dernæst samlet til Konstens Tempel. Og det Øieblik hørte i Sandhed til de mest gribende under Mødet, da de Blomster og Krandse, der nys vare modtagne fra Damerne i de tæt besatte Vinduer, lagdes som hellig Offergave paa Thorvaldsens Grav. Alligevel skjenk’ede samme Dags Aften et Moment af end større Magt. Det var i Theatret. Bygningens ingenlunde tiltalende Ydre var alt længe før Klokken 7 omgiven af længselsfuldt Ventende, men fristede ikke selv til nøiere Øiesyn; et flygtigt Blik kunde derfor nok kastes hen til Naboen lidt bagved, den kjøbenhavnske Studenterforenings nye Gaard ved Indgangen til Gammelholm, og Sammenligninger anstilledes mellem de Boliger, der kunne skaffes tilveie ji mindre Universitetsbyer, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
