Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved høien Mast.« Dette Optrin var fremkaldt af øg fremkaldte en Begeistring oden Lige. Om selve Forestillingen ville vi intet Videre melde. Den var saa heldig, som Theatret for Tiden kunde præstere den, og selv om ikke hver Enkelt forstod hver Enkelthed, følte dog Alle Heelhedens konstneriske Værd. Alene Michael Wiehes Fremsigelse af Prologen var et Mesterværk og noget af det Fuldendteste, den store Kønstner nogensinde har præsteret. Saa velmeent som Tilskuernes Ønske var for den danske Scenes Held, saa vel fortjent var deres Tak for denne Aften.
Fredag den 13de.
Skjøndt kun et begrændset Antal kunde deeltage, vare dog vistnok de fleste af Gjesterne med i Roeskilde; de saae alt her en Prøve paa den sjællandske Naturs Skjønhed, med hvilken de senere skulde gjøre grundigere Bekjendtskab; cle nøde her en hjertelig Gjestfrihed, som vel fandt sin Mage, men ikke sin Overmand, hvor de senere kom hen; men de saae her tillige, hvad kun Roeskilde eier, et af de ældste, et af.de skjønneste, og vel noget nær det minderigste af Nordens Gudshuse. Domkirken, hvis nye Gjenfødelse er skreden vidt fremad, har atter faaet den ædle Skjønhed, som smagløse Tider havde villet berøve den; og selv for den Danske, som i nogle Aar ikke havde besøgt den, beredte de heldige Forandringer en stor Glæde. Men fælles for Alle var Højtideligheden ved at staae om Margaretes Gravmæle, og interessant i fuldeste Maal for Enhver, at gjennemleve de lange Tider, ved Betragtningen af de talrige Mindesmærker. Som en underlig Drøm staae siden disse flygtige Besøg, der skjenkeSaameget; men efterhaanden stige de enkelte Erindringer dog klart frem, uaar (det er glemt, hvor hurtigt de bleve vundne, medens det huskes, hvor mægtigt de greb, hvor inderlig de fyldte de modtagelige Hjerter.
Saa kom den lystige Aften, den store Høitid, der skulde samle alle Mødets Deeltagere, ja et Antal Damer ovenikjøbet. Neppe er i sin Tid Heibergs »tætte Forening af Ord og Toner«, hint romantisk-burleske »Eventyr’i Rosenborg Have« blevet imødeseet med livligere Deeltagelse og større Spænding end denne Fest. Atter skulde den gamle Kongehave gjennemleve en flygtig Eventyrdrøm, atter skulde Ord og Toner i tæt Forening bølge brusende frem ved Foden af Fjerde Christians kronede Sommertelt. Men atter kom ogsaa, som i den Heibergske Operette, de podagristiske Levninger af den gamle Hr. Vinter og leverede en lille Skjærmydsel med den elskovsvarme Madam Sommer, og en næsviis Byge trak over Scenen strax ved Stykkets Begyndelse. Ikkedestomindre spilledes Farcen lystigt tilende og oplivede paa sin korte Vei til mangen fornøielig Latter, mangen hjertelig Glæde. Nogle Tilstedeværende og flere Ikke-Tilstedeværende have vel havt-Et og Andet at sige om denne Fest; men lykkeligviis morede de unge Gjester sig dog nok, derom hersker neppe nogen Tvivl; og Det var dog vel ikke saa ganske uvæsentligt? Er det da værd at tænke paa det uforudseelige Uheld, at ovenmeldte Regnbyge slukkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
