Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en lystig Svingom under de mægtige Kroner; og det Hele vil staae for dem som en smuk Ungdomsdrøm, som et glad Eventyr i Rosenborg Have. At gamle Nordens gamle Skjald, Mk. Fred. Sev. Grundtvig, trodsede sine næsten 79 Aar, viste sin bedagede Skikkelse og talte sin gamle Hjertesag til de unge Hyperboræer, kunde for disse kun tjene til at give Festen endnu et Glandspunct. »Non cuivis contingit adire Corinthum«; men Enhver, som har seet og hørt en af de Mænd, der staae forrest mellem Nordens Ypperste, har derved vundet en Blomst i sin Lykkes Krands; og saalænge Grundtvigs Navn lever med den Sag, der var en af hans rige Livs Hovedtanker, vil det ogsaa være uforglemmeligt at have seet og hørt Ypperstepræsten for den Idee, der rører sig i og bevæger »Hyperboræernes« Bryst.
Lørdag den 14de, Søndag den 15de.
Endelig havde man da faaet godt Veir, som det kunde behøves hin Lørdag, til den store Udflugt i Nordsjælland. Forinden Afreisen fra Kvæsthuusbroen samlede en talrig Skare sig paa St. Annæ Plads, umiddelbart ovenfor. Det gjaldt en Hyldest til den store Digter, hvis Broncestatue er hensat der. Til Oehlenschlager bragtes en Sang og et Hurra, og saa afsted!
Ingen Storm, ingen Regn forstyrrede Seiladsen langs den deilige nordsjællandske Kyst. Uhindret gik Landsætningen for sig ved Rungsted, hvor Stranden breder sig mod Syd og mod Nord, indtil den, bag Humlebæks Skove, med al indsmigrende Ynde nærmer sig til Søsteren hinsides. Deropad truede dog mørke Skyer, og kun efterhaanden, som Vindene pustede op hist og her paa Himmelen, lode enkelte Solglimt i det Fjerne forst Helsingørs Kirker og røde Tage, saa Kronborg og endelig Helsingborg med Kaman komme tilsyne i virkningsfuld »Theaterbelysning«. Men der, hvor »kølige Skygger« oplivede »Fiskernes« Skjald, var der klart og frit, saa at den henrivende Spadserevej op til Hørsholm kunde lægges tilbage med fuld, ublandet Nydelse.
»Som et Kors paa en Grav« staaer Hørsholms Kirke, den eneste tilbageblevne Levning af det Forfængelighedens og Forgængelighedens Tempel, der tilbagekalder i Erindringen det forrige Aarhundredes kongelige Hovmod og kongelige Letsind. Uden Sorg har Danmark mistet dette Slot, der var en Grille af den stolte, herskesyge Dronning; men med Veemod tænker man paa Caroline Mathildes sorgløse Letsind, naar hun »mod Kvindesæd og Landets Skik« sprængte fra Hørsholms Slot — til Fængslet i Celle.
Om Festen i Hørsholm, denne uovertræffelige romantiske Idyl, maae vi*kun sige: gjemt, men ikke glemt. Ikke heller kunne vi dvæle ved Kjørselen derfra, ved det muntre. Tog af Vogne, omtrent Halvtrediehundrede i Antal, bedækkende et Veistykke paa vel en halv Miils Længde; denne Fart over frugtbare Marker og gjennem prægtige Bøgeskove, som de fleste af Gjesterne første Gang saae her, var lige tiltalende og er lige uforglemmelig for os Danske og for Hine, hvem den ovenikjøbet skjenkede Nyhedens Behag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
