Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
velkommen af Hans Majestæt i allerhøistegen Person, styrede den store Flok dernæst sin Vei til Normandsdalen. Og hvor var her ikke Alting kongeligt! ligetil det prægtige Tordenveir, som visselig ikke skyldtes en eller anden lapset vandvittig Luftaand af lavere Rang og Magt, men tydeligt nok var selve Hans allerhøjeste Majestæt Jupiter pluvius’s allerhøistegne Omfavnelse til kraftigt Broderkys og indtrængende Velkomsthilsen. Hvor kongeligt! baade Hofbetjentene i de røde og Hofherrerne i de grønne Dragter; hine med flunkende Knapper, disse med prangende Stjerner, hine bagved, disse foran »Ham selv«, Alle halvt fremmede ved denne Gjesterering, Alle lige venlige, med lige solstraalende Ansigter, som skinnede over den regnbeskyllede Plads. Hvor kongeligt 1 opfra Gjesternes Tusindtal til Tilskuernes og Tilskuerindernes utalte Rundkreds; ligefra Garden, der stod Vagt, indtil Maden, hvis Afspærrethed den bevogtede; ligefra Anretningens Overflod — selv medens den endnu var paa det Tørre — indtil Morskabens, Stemningens Overstrømmen
— selv da Gjesterne strømmede ned under Bordene; ligefra den deilige Sal eller rettere: Dal i Haven ved den skovkrandste Sø, indtil den Glæde, som Alle følte ved at være ved »Kongens Bord.«
Dette ingenlunde alene fordi Svenskerne for deres Vedkommende altid med særdeles »vordnad« skue Lyset i Tronens Nærhed; fordi atter Normændene med al deres djærve Frihedsfølelse og Individualitetsstolthed dog føle sig uvilkaarligt tiltrukne af den Hoffets Tryllemagt, som de selv for det meste ere foruden; fordi endelig vi Danske ingen høiere Personlighed kjende til eendrægtig at staae fast omkring, end Frederik VII, Men ogsaa fordi det var Danmarks Konge, som — omgiven af Danmarks Tronfølgere
— gav og fik Hilsen til og af hele Nordens Ungdom. Fordi dennes Ønskers strenge Lovmæssighed derved yderligere godkjendtes. Fordi det var Majestætens Ønsker, der idag ledsagede den samme Færd, den samme Stræben, der igaar var hilset af Hørsholms Bønder og Hillerøds Borgere.
Og det var N ormands dal en, der blev Vidne til denne Broderskabets kongelige Fest; det var den Plet, hvor den danske Konstners Billeder af norske Mænd og Kvinder staae, opreiste af det samme Fyrstehuus, der herskede over begge Lande og begge Folk; denne Dal, hvis Navn alt længst var et Vidne om den Eenhed, der maatte dele sig for atter at gj en fin de sig selv rettelig, forklaret og større end nogensinde før.
Og det var i Fredensborg Have, at de nordiske Landes Ungdom samledes til fredelig Blomstren; i Haven ved dette Slot, Mindesmærket om Enden paa den store, den største nordiske Krig, hin Krig, der »havde givet Anledning til mangen glimrende Heltedaad, men hvori Norden havde sønderrevet sine egne Indvolde,; og kun Jættenaboen i Øst havde vundet nogen virkelig Fordeel«; hin dyre Lærepenge for en sildig Fremtid; hin Kamp, hvis Ulykker dog affødte idetmindste een stor Lykke for Danmark: Gjen-erhvervelsen af det danske Kronland fra Kongeaaen til Eiderstrømmen, en Lykke, som Danmark først langt om længe har lært ret at skatteåret at ville hævde; derfor ogsaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
