Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m—
Hurra for Norges IClippeland
Og for dets Klippeba’le
Paa Elven og den vilde Strand,
Paa Bjerge og i Dale!
Hurra for gammelt Vennelag!
Hurra for denne Sommerdag,
Som i det Fri og under Tag
Skäl mindes trindt i Norden!
Gand. Jörgen Moe indledede sin Skaal for nordisk
Kunst med folgende Ord:
„Sagnene fortælle, hvorledes Alferne have nærmet sig
et Barn, have taget det til sig, have kysset dets klare Öie,
og ladet det gaae. Fra den Stund har Barnet seet ind
gjennem Græstorv og Jord, gjennem Skov og Fjeld, ind til det
Dybe og Skjulte, ja det har seet ind i sin egen Slægts
lønligste Tanker. Men det har altid været Landets egen Alf,
som kyssede Barnet, ikke en fremmed Jordbunds."
j,Disse Eventyr, mine Herrer, ere Virkeligheden selv.
Det er Kunstnerens Öie, Alfen kysser, og det er derved
at dette bliver skuende. Men det er alene Barneöiet, der
er klart og reent nok til at modtage Kysset, og det er
Landets egen Alf, der giver det. Disse Eventyr gjentage da
ikke blot den gamle Lære om en naturlig Begavelse i
Ordenes almindelige Betydning; de fortælle om en naturlig
Begavelse i en anden Forstand, om en Begavelse fra den
Natur, der omgiver Barnet. Lad os fastholde denne
Tanke, idet vi udtale et godt Önske for Nordens Kunst,
i denne Tanke ligger, at den nordiske Kunst maa
udvikle sig i Nordens Aand, efter sin Natur og sit Folks
Gharakteer. Forstaaer mig ret: jeg mener ingenlunde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
