Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fikk smake — den eneste da hun fritt
disponerer dagene og kan sysle med arbeidet sitt, med
lesning, kunst- og naturnytelse uten å kjenne
det, som svikter hun plikter og krav. Hun blir
ved å glede sig i Hammersmiths gleder, ser ikke
bare røver-komedier, men også Shakespeare i
post-impresjonismens drakt på en større scene:
«Noget, som mere skrek imot hele stykkets
karakter og sprog kan jeg ikke tænke mig. For
mig er der ialfald en rent sanselig og synlig
likhet mellem Shakespeares diktion og
renessansens andre uttrykksmåter — sån at jeg mange
ganger ved en replik, der er rå av vild
menneskelig følelse og så løper ut i rent ornamentale
billeder og lignelser og ordspil, må tænke på disse
dekorative figurer, der er en realistisk studie av
nakent menneske til navlen og så opløser sig i
acanthusblader. Jeg synes nok det er meget
godt at spille Shakespeare på en tom scene med
et forhæng til bakgrund — men når forhænget
er av lys libertysilke med et vårlandskap i
jugendstil, så er jeg nær ved at takke gud for Jens
Wang . . .»
Hun blir ved å fordype sig i Webster:
«. . . det er deilig at læse slike ting, som man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
