Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
syntes ikke, hun længer husket saa tydelig alt som var
sked i det sidste . . . Hun merket ensomheten saa
legemlig, saa nær, som sat den hos hende paa
sengkanten. Hun begyndte at be — hun gled ut av sengen
og knælte paa det kolde gulvet. Og hun hørte sin egen
røst stige og stige — som en søile løftet lyden sig fra
strupen op i mørket...
.....«Hjælp mig, herre gud, hjælp mig — jeg kan
ikke holde det ut — jeg vil være hvor han er — vi
kunde ikke leve uten hverandre — han har det vondt
— likesom jeg, likesom jeg — la mig faa se ham, bare
en eneste gang, — faa se ham, saa jeg blir viss paa det
— og jeg skal aldrig be dig mer — la mig faa kjende
haanden hans paa panden min — en eneste gang, og
jeg skal aldrig be dig mer! Vis mig hvor han er henne
— Ia mig faa se øinene hans — aa la mig faa kysse
hænderne dine, Olaf — de kjære hænderne dine — de
gode, kjære hænderne dine ....
Det graat høit og bitterlig et steds.
«Graat ikke!» mumlet hun. Og hun reiste sig og
samlet sig og bøide sig over Veronicas seng og tok
hende i armene sine. «— Graat ikke, du barnet mit —
jeg skal passe dig, passe dig og bevare dig fra alt som
er ondt, for det lovet jeg! Det er bare de onde
drømmene, det er de onde aandene djævelen sender for at
friste os! Vi skal be til gud sammen — Kjære Herre
gud, vær hos Veronica og mig, hjælp os, saa vi kan
komme i din himmel og møte ham! Amen.»
Hun la sig ved siden av barnet. Med hodene saa
tæt ved hverandre, at de vaate kindene møttes,
sovnet de.
Men det var sked en forandring i hendes sind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
