Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Jesus, lad din bange due
finde hvile snart hos dig!
Denne jord har ingen tue,
hvor den trygt kan hvile sig —
og den længes og den længes
bort fra ørknen inderlig!
Efter sangens mange vers blev der stilt. Forsigtig,
uten at klirre mot tallerkenen, spiste prædikanten resten
av sin opskaarne stek. Da rykket gamle frøken Maiman
stolen væk fra bordet, la hænderne paa sine skilte knær
og vendte sig mot sin brorsøns kone:
«Har du øine i hodet, Elise? Jeg sitter og spør: er
barnet friskt! Jeg sitter og ser: Skal en ung pike ha
hvite kinder og sorgfulde øine? Er du ikke vel bevaret!
Skulde man tro du var moder? Men saadan er I, det
er sgu saadan I er! I skalter og valter, I skalter med
børnene som om de var kar. I tar de smaa liv mellem
hænderne og gjør jer en haandtering — jeres
synspunkter og jeres taapelige formeninger har ikke interesse for
noget forstandig menneske — saa sætter I dem paa
børnene, saa kopper I barnet med alt det visvas og
sludder jeres eget hønsehode er løpet fuldt med i det
sølle liv I har hat — og det blir dumheter derav i
slegt-led, dumheter i al evighet!»
«Vår dig — vår din mund, tante!» ropte Elise.
«Min mund er min egen — la dem ta legatet og
rummet og bøkerne naar jeg ikke mer kan holde paa
dem med hænderne! De mangler ikke løsten, kan jeg
tænke! Men saa længe jeg har munden midt i fjæset
skal jeg si jer et sandhetsord, dig og dine hjælpere.
Elise! Ti I hjælper saadanne som hende —» lyset fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
