Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
«Folkets røst, Ivan!» —
Men Kalganof stod endda med frakken paa, han
holdt haaret tilbake fra panden, det strittet mellem
fingrene lik pensler — han stirret paa Lisa, og
underlæben vrængte sig litt... For første gang fyldte synet
av hende ham med ubehag — for første gang var
hendes nærværelse utaalelig ... han var i stemning, han
bar paa noget vakkert inde i brystet...
«Feiler det mig nogenting?» spurte hun og tok sig
til nakken, langs fletten — «jeg har syd hele natta,
syns det paa mig kanske?» hun snudde sig og saa paa
Ringby. — «Det var folk hjemme, saa gik jeg likegodt
hit — først saa sov jeg og siden saa læste jeg — jeg
er saa træt, at —» hun strakte sig og blev lyserød over
det ungpikemagre ansigtet og bad: «A faar jeg sitte litt
paa fanget dit da, Ivar.»
Ringby slog frakken til side.
«Men jeg fraber mig at du rører mig, Lisbet,» sa
han, «du er ikke ren paa hænderne.»
Hun rakte ut hænderne og betragtet dem, dreide dem
langsomt og blev rødere — gjepet et litet bedrøvet gjep
og la dem tæt sammen før hun gik et par skridt
bak-længs og satte sig ytterst paa Ringbys knær — saa
snudde hun hodet og nikket til ham, og øinene blev
mørke og blyge.
Kalganof vrængte av sig frakken:
«Det bæres mig for at du meldte forfald idag, Lisa
— at du hadde en smuk fortælling om en familietur til
Grønland med dit ophav — hva?»
«Hun var fuld før klokken elleve — og du tænker
vel ikke jeg emigrerer solo alene til Grønland?»
Ivan saa uvillig bort paa hende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
