Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
hun rakte ut haanden, som vilde hun stryke det milde
veke uttrykket væk fra det lyse ansigtet hans.
Ringby møtte armen hendes halvveis og førte den
lempelig til siden.
«Jeg sat og hørte paa Ivan,» sa han.
«Du sat og smilte,» sa hun. — «Nei,» brøt hun ut
— «du sat og tænkte paa nogen som ikke er her...»
og med ett sprang hun op og bort til Kalganof, som
stod med en graa strømpe i haanden:
«Hvad er det du staar og tøiser og staar og sier,»
sa hun, og tok strømpen fra ham — «hvad er det du
snakker om én som gaar og venter paa dig? Hvem
er det dere har været isammen med?» hun snudde sig
og saa kvasst paa Ringby — «Tror dere kanske ikke
jeg skjønner dere holder paa at tænke paa en dame?»
Ivar Ringby blev rød. Langsomt og ubehagelig
sprængte blodet sig ut i hodehuden — rødmen han
ikke kunde stanse, forbitret ham — heftig sa han:
«Er det dig eller er det frøken Rosenblad som bor
her, Ivan?»
Kalganof saa paa ham — spilte op øinene, saa den
store graagrønne iris fik en rand av perlehvitt, huket
sig og saa op i Ringbys røde ansigt, plystret som en
gategut — og sa med en replik fra sidste
teater-kveld:
«Aasdan er det med dig, Thygesen?»
Ivar gjorde veien hjem til logiet længer end nødig.
Han trængte tænke over det, som var sked oppe hos
Kalganof.
Men eftersom oprøret i ham la sig og han for første
gang tilstod for sig selv ^let, Ivans ord hadde rørt ved,
blev det Lisa Rosenblad, hans tanke kredset om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
