Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
cigaretter og vogtet gitterporten. Og han sat der fra
middagstid til de tændte lygtene. Han trommet med
fingrene paa marmorplaten til han pludselig blev var
ulyden og ståk haanden i lommen . . .
En eftermiddag ved femtiden som han kom ut av
kaféen og stoppet og saa nedover Huitfeldsgaten, mer
av vane end hensigt, kom hun. De gik som de pleiet,
hun og moren — fru Maimans arm laa i hendes og de
gik langsomt. Veronica bar en bok og et sjal.
Han blev staaende til de var like ved. Det faldt
smaa skoddeflak for øinene paa ham, i gløttene mellem
dem saa han gangen hendes — de spæde anklene —
den myke, lekende ømhet i bevægelsene.
«Der er Kalganof, mama,» sa Veronica, og det kom
noget muntert og mildt i smilet.
Han hilste og snudde og gik ved siden av fru
Maiman.
«Jeg tænkte sommetider jeg skulde springe op og se
om De var der, og si at vi kom ikke — jeg tænkte ofte
paa det,» sa hun, «men mama har været saa daarlig.»
«Nei, det er ogsaa et tilfælde — det er tilfældig jeg
kommer denne veien idag. De andre dagene har jeg
været optat,» sa Ivan.
Hun saa forundret paa ham.
«Har ikke De heller været i parken disse dagene?»
«Jo,» svarte han, «hver dag.»
Hun slog øinene ned og blev uviss i ansigtet.
«Jeg har noget med til Dem, hr. Kalganof,» sa fru
Maiman — «Gi mig boken, Veronica, jeg la det i
boken ..» febrilsk lette hænderne i de store traadvantene
mellem bladene. «— Det er kuns et litet hefte —
værse-god — jeg maatte tænke paa Dem, da jeg læste det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
