Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
mand, ja, om jeg end fødte sønner, skulde I derfor vente
til de blev store . . .?»
«. . . Men Rut sagde: Træng ikke ind paa mig, at
jeg skal forlade dig og vende tilbage fra dig. Thi hvor
du gaar hen, vil jeg gaa, og hvor du bliver, vil jeg
blive, dit folk er mit folk og din gud er min gud, hvor
du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Saa gjøre
Herren mod mig og saaledes blive han ved, om noget
andet end døden skal gjøre skilsmisse mellem mig og
dig . . .»
Veronicas ansigt brændte.
Da fru Maiman hadde læst til ende, lukket hun
bibelen og satte paa spændene. Veronica fridde sig for
sjalet.
«Jeg er saa varm,» sa hun og drog ut naalene av
haaret sit og løste det, saa det faldt ned over ryggen.
Hendes mor saa paa hende og blev urolig i øinene:
«Det er jo billedlig at forstaa, barn, — Anton
Høgestad, den unge emissær fra Smaalenene, har skrevet et
skrift om det ogsaa, søster Klara eier det, om Ruts bok
og Salomos Høisang — jeg mindes dem ikke, jeg er
saa glemsk, jeg glemmer alt — men vi vet jo at
Salomos Høisang er Jesu kjærlighet til menigheten, og Ruts
lydighet mot Noomi er menneskets lydighet mot sin
øvrighet, og Boas er Kristi kirke paa jorden, og naar vi
kuns tænker det ut saaledes, saa blir meget i det gamle
testamente penere og mer forstaaelig end før.»
Veronica smilte. Hun tænkte paa Eva — paa Sara,
Abrahams hustru — paa Rachel — paa Elisabeth, da
fostret sprang i hendes liv, og paa Maria, Jesu mor . . .
Hun hadde rakt efter dem da hun var liten, de hellige
kvindene i bibelen. Hun hadde villet bli som de . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
