Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
«Jeg nævner det forat du skal vite hvad fiender jeg
har at kjæmpe med i min egen fortid, i mit eget blod,»
sa han — «Hvis Herren ikke hadde tat mig i sin
mægtige haand og lært mig at tjene ham med frygt og
bæven, saa hadde kanhænde mit liv liksom fars og
de andre vildfarende blit en bold for mine lidenskaper.
Du vil vite at bære over med mig nu, Veronica,» sa
han og gav hende haanden. Hun la ansigtet ned imot
den —
«Bare du elsker mig, gjør ingenting noget,» sa hun.
Han gik fra hende ind over værelset.
«Augustin,» sa hun. «Jeg maa si dig noget om mig
selv.» Hun strøk haaret væk fra panden — hun hadde
sat sig for at hun vilde si ham alting ikveld — om
frafaldet fra barndommens forsæt, om Ivar Ringby —
«Det er noget du maa vite før vi gifter os.»
Han la fra sig pipen og kom bort til hende. «Har
du hat — noget nærmere forhold — til nogen anden
mand?» spurte han.
«Kan du tænke det — saa gla soin jeg er i dig,»
hun smilte — «Men det var en stund jeg trodde — at
jeg vilde, at en anden . . .»
Han hadde sat en stol nær til hendes, nu tok han
hende over til sig, lukket armene omkring hende og
kysset hende længe. Hun stemte hænderne imot
brystet hans —
«Jeg vilde saa gjerne snakket med dig først —»
hvisket hun.
«Vil du følge mig?» spurte han.
Hun nikket.
«— saa er det ingenting mer — det vi har levd,
du som jeg, det skal være bak os, det skal ikke næv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
