Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
«Ja, frue — no fe du inkje sørje — no e haanet ein
liten gudsengel.»
Det fik hun ikke til at tænke. Barnet var hendes,
barnet var bare hendes. Brystene hendes var haarde
og hete og gjorde vondt, de var fulde av melken til
barnet.
Det er dødt, tænkte hun. Men hun syntes det var
inde i et >av de andre værelsene.
Hun var for træt til at graate de første døgnene.
Alt dagen efter operationen maatte jordmoren
andensteds; drengen blev da sendt efter menighetssøsteren,
som sideri stelte Veronica saa længe hun laa, tok
temperaturen morgen og kveld, og gav lægen besked i
telefonen de dagene han ikke kunde komme. Hun sat borte
ved ovnen og strikket, naar den syke ikke trængte
hjælp.
Paa øen hadde søster Lisbet aldrig været; men siden
prestefolket flyttet over paa fastlandet, hadde hun hat
sin gang i prestegaarden. For tre aar siden var hun
kommet i menigheten — hun visste meget om folk og
forhold, og hun blev den nye prests bedste støtte. —
Hun brukte at gaa bent til kontoret, naar hun kom til
gaarden. «Sognepresten kjender min banking, tre smaa
ganger det er mig — saa aapner sognepresten naar det
passer ham —» sa hun; med smaa skridt vandret hun
frem og tilbake i yttergangen og ventet. I førstningen
hadde Veronica bedt hende ind i stuen: «Vil De ikke
vente her inde, hvor det er varmt, søster?» spurte hun.
Men søster Lisbet holdt sig altid varm. «Og nu er han
vant til at finde mig herute, tak —» sa hun. Var hun
paa kontoret ved mattid, tok Vargen hende med ind tii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
