- Project Runeberg -  Det svake kjøn /
292

(1924) [MARC] [MARC] Author: Nini Roll Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

prøvde luin at merke op melodien, øke tempoet — et
og andet blik gled rapt bort paa hende fra
bænkera-dene; naar hun slåp tangentene, var hun rødkindet og
blankøiet. Mens Augustin talte eller læste, sat hun bøid
over et sytøi. «De kommer her for at se hverandre,»
tænkte hun, «men naar de kommer, tør de ikke se paa
hverandre.» —

Paa de andre møtene i sognet prøvde hun snakke
med nogen av kvindene. Naar hun merket kaffelugten
og visste at en pause i høitlæsningen nærmet sig, fandt
hun ut hvor de sat de hun var mindst ræd for.

Hun skjønte snart at læserfolket i bygden ikke
godtok hende; men mange av gaardmandskonene hadde
ogsaa kulde i øinene. «Kanskje det e ei ormetunge,
so legg illt fer fruaa,» hadde Perla en gang sagt. Naar
søster Lisbets latter bakom haanden lød saa hun dit,
hun sat, ærgret sig over at hun gjorde det, og blev rød
— altid møtte hun søster Lisbets øine . . . Var fru
Kragsten tilstede, hadde hun det godt; den høie, vakre
fruen vilde ha hende ved siden av sig — hun blev ikke
færdig med at spørge efter Vanda, den fortryllende
trollungen . . . Hendes myke altrøst og hendes klare latter
tok med sig noget hjemmefra til de kolde storstuene
paa bondegaardene, hvor alle uten hun snakket lavt —
hele tiden mens hun talte med fru Kragsten, længtet
Veronica efter dagligværelset paa sorenskrivergaarden,
hvor det lyste svakt i guldrammer paa væggen, og hvor
flyglet altid stod halvaapent ... I Kinamissionen paa
bedehuset tydde hun sig helst til landhandlerens hustru;
sammen med hende og nogen faamælte bondekoner
holdt hun sig ved et litet sidebord borte under et av de
høie vinduene; oppe ved talerstolen sat bygdens fremste
kvinder, plads til hende blev holdt aapen blandt dem;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 22:54:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svakekjon/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free