Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
«Undskyld at jeg brøt Dem av,» sa hun — «Ja —
kanske De har set det paa mig?»
Nu lo Lisbet.
«Det har jeg da visst siden i april, fru Vargen.»
1 april. Veronica tænkte efter. Da visste hun det
knapt selv.
«I april...?»
«De faar en liten flek paa det venstre kindet,
ringorm ser det ut for. Det fik De sidst ogsaa. Den var
borte, saa vidt det var. Saa kom den igjen, saa jeg.»
Veronica hadde tat sig til kindet. Hun stod med
ryggen til stuen; blodet suste for ørene. Saa længe
hadde søster Lisbet gaat og visst det...
«Kanske madamen har været hos Dem?»
«Nei,» sa Veronica.
«De har kanske ikke været hos doktoren heller..»
Hvor blid søster Lisbets røst kunde være.
«Nei, jeg har ikke været hos doktoren ...» Litt efter
sa hun fort og høiere end før. «Jeg var ræd med det
samme, de første maanedene. Men nu er det gaat
over.»
Straks hun hadde sagt det, satte hun sig ved vinduet
og saa ind i stuen. Ilden i ovnen var gaat ut; det glødet
bare svakt i det runde hullet. Nu kunde hun ikke
skjelne søster Lisbets ansigtsdrag mer.....— Den hvite
kappen lignet en vingelam i’ugl .... Den sat og slog
i smaa sagte nap, som hakket den i noget.. . Det er
søster Lisbet som sitter og rører hodet, tænkte hun;
men hun holdt ved at stirre paa fuglen. Og den gamle
angsten krøp ind over hende, hukret sig langs halsen,
stivnet i armene, iset i tænderne; læbene og fingrene
blev valne... Ingen kunde hjælpe hende; ingenting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
