Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Veronica trykket sig ind til hende, holdt armene om
halsen hendes og boret ansigtet ned i strikketørklæet —
hun skaket og skalv som et løv.
«Nei no, nei no,» sa Perla og strøk nedefter den
krø-kete ryggen og prøvde holde igjen med hosten.
Da Augustin kom hjem, laa hun. Døren til stuen
var laast. Omkring den runde lampekuppelen hadde
Perla sat en avis sammen med knappenaaler.
«Jeg har været dum igjen og ræd,» hvisket hun og
drog ham ned til sig — «Jeg bad Perla si det til søster
Lisbet at jeg blev litt klein. Jeg vil reise til Hansen
straks han kommer hjem, jeg skulde ikke latt være.»
Hun la kinden sin imot mandens kjølige.
«Du skulde gjort det før, barn,» sa han.
Hun la sig tættere ind til ham og svarte ikke.
«.... jeg bad dig om det, som du husker bad jeg
dig uttrykkelig om det, Veronica. Jeg har saa meget at
ta vare, netop nu ...» han rettet hodet og saa paa hende
som søkte han noget i ansigtet hendes. Fra de bleke
dragene brøt længsel og lykke imot ham lik noget
synlig, en utstraaling–øinene var sorte og uten bund,
de røde læbene skilte sig litt og blev rødere. Han bøide
sig hastig, tok om hodet hendes med hænderne og
kysset hende — ansigtet hans blev hvitt og som
smerte-slaat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
