Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
«Hvis mors sygdom fremdeles trækker i langdrag
finder jeg at du bør komme hjem. Det er idag fjorten
dage siden du reiste — jeg har vanskelig for at
undvære dig. Jeg længes.»
Hun blev sittende paa sengekanten med brevet i
fanget. Lik en fuglefærd lettet tankene — Han længtet
— de skulde møtes . . .
Og de skulde reise væk — søster Lisbets sorte kaape,
alt det andre sorte fra nordbygden og foreningsmøtene
dunget sig sammen og drev bort lik en skybunke —
et steds i en anden by, kanske morens barneby, var
det bare mennesker som fru Kragsten, som Perla —
der var det hun skulde lære ham at bli gla . . .
Da Fanny kom, gjemte hun brevet.
«Er du her — er din svigermor blit bra?» spurte
Fanny og saa paa hende.
«Svigermor? Hun er død.» Veronica reiste sig og
slog armen omkring veninden og kysset hende heftig
paa kindet.
* * *
Paa bunden av Veronicas kuffert laa et brev. Hun
fandt det dagen efter hun var kommet hjem.
30. april 1897.
Kjære Veronica!
Du er i begravelsen mens jeg skriver dette. Du skal
ha det med dig, naar du reiser, en bete av mig skal
følge dig hele veien — saa pas av mig har du
kanske aldrig hat med dig før.
Ja. Jeg gifter mig med Reinert til høsten — naar
han har tat op potetene og faat vasket sig. Hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
