Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Men straks efter hadde hun tænkt: jeg skal ikke krænke
hende med en liten gave.
— Kanske var Vikstrand anderledes end da moren
og faren var unge . . . Likevel mindet alt i den lille
byen hende om hendes egen barndom, om det hun
hadde længtet efter og drømt — saa solfyldt og
blom-sterrikt som her hadde det altid været der
amtmands-gaarden laa — muntre og lysklædte som pikene paa
veiene her hadde de gaat arm i arm, moren og
ven-indene hendes — slik som fjord og fjeld gjemte sig
i disse store blaa sommernætterne, hadde hun engang
selv gjemt sig i drømmene sine ...
Men mest drog livet paa den store kaien hende. Hun
syntes hun kunde høre det paa skridtene og latteren
nede paa gaten naar en «stordamp» var i vente; kunde
hun, tok hun Vanda med sig og sprang den lille beten
fra huset til bryggen. Byens unge piker drev frem og
tilbake paa den lange promenaden av brede planker,
ungguttene hang langs stakittet som skilte kaien fra
roseplantningen, og smaabarn lekte mellem de to
vare-bodene. Naar det store skibsskroget nærmet sig
mørknet det liksom den blaa solblanke luften — og alle paa
bryggen hopet sig i hviskende smaaflokker. Veronica
kjendte de andre unges spænding og forventning
komme imot sig i en liten feber som øket og varte de
underlige øjeblikkene da alting omkring pludselig baaret
av andre landes mennesker og andre sprogs ord....
Søt duft av sterke parfymer fulgte de leende, sælsomt
klædde damene — mangfoldige smaa ildblaff futtet
samtidig — og røken fra cigaretter som tændtes, ormet
sig let og blaa foran glade ansigter____ En ufattelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
