Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
ansigtet imot det. Guds taarer, tænkte hun, det er guds
taarer. Og hun lot ansigtet bli aldeles vaatt.
Ivar Ringby stod inde paa sit privatkontor i
sykehuset og stelte med nogen instrumenter han hadde faat
med baaten Kalganof hadde tat sydover. Hænderne
hans rørte kjærlig de blanke staaltingene, det
arbeids-bitte ansigtet fik et skjær av glæde — han gik bort til
vinduet, holdt en kniv mot lyset, bøide sig nærsynt,
smilte og fulgte eggen med neglen. Det var saa stilt at
han kunde høre uret i vestelommen.
Uten at snu sig ropte han «kom» da det banket.
Operationssøsteren, en storlemmet diakonisse i blaatøis
kjole holdt døren igjen bak sig. Ivar kjendte hende paa
fotlaget. «N?» spurte han, borte i det han holdt paa
med. «En halv grads stigning.» «Otte og tredve?»
«Otte og tredve fem.» «Bedst at gi ham det straks.»
«Ti gram?» «Femten.» «Klokken fem i eftermiddag?»
«Ja, vi tar ham klokken fem.» Stemmene grep ind i
hverandre, samarbeidet, indstillet, låve, næsten
klangløse.
«Var det mer?» hun gik ikke, og Ivar snudde sig,
speilingen i brilleglassene tok væk blikket.
«Prestefruen, fru Vargen, den nye prestens frue er
ute — jeg tror hun vil snakke med overlægen. Hun
ser febril ut.. .» la hun til, halvhøit.
«La hende komme.»
Han vrængte av sig regnfrakken, gik over gulvet og
hang den væk. Stod stille og lyttet — han kunde ikke
skjelne andre skridt end søster Marits. Pludselig hostet
han, knappet den øverste knappen i jakken og blev
ildrød — han hadde faat hjerteklap . ..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
