Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
levende for de Kristnes s’evidsthed. Men at fremstille en fuld-
stændig ren Menighed i Livets Virkelighed, det har Kirken
aldrig magtet.
Selv Aposteltiden, som man saa ofte beraaber sig paa, har-
ikke formaaet det. Ogsaa da forekom der dybe Fald (Se f. Ex.
1 Kor. 5), og mange Skrøbeligheder. Der var »daarlige Sporgs-
maal, Trætte og Stridigheder« (Tit. 3, 9; Rom. 16, 17»). De
Kristne maatte sormanes alvorligen til at »sky Skjorlevnet« ’1.Kor.
S, 13—18), til ikke at »drage i et fremmed Aag med de vantro«
(2 Kor. 6, 14—17), til at »rense sig fra Kjødets og Aandens Be-
smittelse« (2 Kor. 7, 1), til ikke at »have Samfund med Mørkets-
Ufrugtbare Gjerninger« (Eses. 5, 11). Der fandtes ogsaa da saa-
danne, som befattede sig med »vanhelligt og løst Snak’«, og hvis
Ord ,,aad om sig som dødt Kjød« (2 Tim. 2, 16« 17«), og det
ansaaes nødvendigt at formane Kristne til ikke at føre »raaddent
Snak’« (Eses. 4, 19) og »forfængeligt Snak« (Tit. 1, 10): og vi
kan være temmelig sikre paa, at saadan Formaning ikke var bleven
given, hvis ikke Apostelen havde fundet, at den tiltrængtes.
Det tyder heller ikke paa nogen særdeles god Tilstand, at Arm-
stelen saa sig nødt til at kræve, at en O)ienighedsforstander-
hverken skulde være hengiven til Vin eller til Slagsniaal
(Tit. 1, 7).
Og det Billede, vi faar af Tilstanden i de lilleasiatiske Me-
nigheder, til hvilke Johannes skrev sine 7 Sendebreve (Aab. ?—3),
er ikke lyst. Der var vistnok et Par Menigheder, som stod godt
(Thyratira og Filadelfia), men paa de fleste var der meget at ud-
sætte. En havde »forladt den fiirsteKjasrlighed« (Efesus), en anden
var lunken (Laodieea) og en tredie «Sardes) endog død, om den
end »havde Navn af at leve«.
Sligt maa man ikke glemme ved Bedvnimelseii af de unge
Menigheder paa Missionsmarken. Venter man her at finde fuld-
kommen rene og ulasteligeMenighedstilstande, saa bliver man skuffet,
ja maa blive det; thi saadant har aldrig existerer, ikke engang i
Apvsteltiden.
Men det kan siges med Sandhed, at der i vore kristne Me-
nigheder paa Missionsmarken er et ganske andetLiv end blandt
Hedningerne. Der er vaagnet en Erkjendelse af Syndeti (oni
end oftere desværre meget svagere, end vi kunde ønske) og en Længsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
