Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den tredie er en lærd Mand, af hvis Physonomie jeg
kand dømme, at han heder Hiernbrott. En underlig
Person at see paa, thi Peruquen sidder nesten altid paa Snur,
og Klæderne uordentlige, men du kand neppe troe, min
Læsere, hvad Forstand der boer i det tørre Hoved. Da han
først kom i dette Sælskab, begyndte alle at lee af hans
særdeles Opsyn, meenende at det var en Pedant fra et
Academie, thi han saae Grille-sprengt ud, men siden da han blev
bekiendt, maatte enhver sande det gamle Ordsprog, at
man skal ikke ansee Hunden efter Haarene. Han er en sund
Theologus, stærk Philosophus, belæst Historicus og lykkelig
Poët. Var han i udvortes Gebærder saa behagelig som i disse
Poster, da holdt jeg ham for den Ypperste blant mine
Ældste, men jeg kand ikke fordrage det, som ved første Øjesyn
giver mig Mave-Pine. Dog paatager jeg mig ikke her at
drive paa det, som til en ret Omgiengelse hører og er
nødvendigt, thi førend jeg vidste et Ord af, kunde jeg faae et heelt
Regimente af vore Lærde paa Halsen, som med Syllogismi
kunde feje mig af, som dertil er ubereed. Jeg lader dem
Fælten saa længe, en anden gang kand jeg lave mig paa at
tale baade om det og meere. Med alt dette er Hr:
Hiernbrott en fortreffelig Mand, hvilket jeg dømmer af den
Beretning, han giver om sit Levnet. Hans Fader, siger han, var
en Bonde, som vilde endelig, fordi han havde noget
Sølv-Tøj, Kaaberkiedler og Penger liggende, have sin Søn til
Præst, Bønder ere ogsaa Ærgierige, ja ringe Folk holder
det for gemeent at lære Haandværker, meget meere at pløje.
De Svenske vil gierne være Herrer. Saa snart han kom fra
Skolen til Gymnasium, gik han om i Herredet, og lærte den
Kunst at tigge, hvilket ikke lidet forøgede hans Moed. Men
da han var kommen til Academiet, og neppe havde smagt af
Viisdoms Kilde, indbildte han sig, at der var ikke
højmodigere Creatur under Solen end han, det gaaer gierne saa, jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
