Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem vore cekaekm asetkiasrestecreainejvorekedsaeeesrnndlarde
Mend , vore Qvaksaloere socsarnekeegm vore Riimhrerkkere Mee- M-
-·-)vad de Velsortiente syntes derom , som saae sig sammensmeltes med de
duelige, kand man let domtne. Siden omgikkes jeg mednogke, som
cire nfotskammet butte svare og Uvehovne »i deres Ord og Verset-. ll-
·I—n at tvinge mig , kunde jeg idenneSkabmng ikke tale et venligt Ord-
Et-« alle maatte gaae sra oe og skieemmee, ti vi vare uvietigeTaenglen
zwertimod var jeg siden i en Omgiengeise, hvor den ene overvældede den
rtkden med utidige Hostighederz Jeg pinede under denne Gtsialt mine
:.-»,:ekandte i Samtale med uendelige c»»«e»j» og smaa;ce"-»-’!-’»te» Her
ka ikke andet end complimenter, sem-Jus, Omer Flere-reen Deel
·.s.·3n vel siap sra mig , var glad , og man regnede det villig sots den stor-
xccs Piage i Verden at omgaaes med en saa kjedes-Dersom Herpaa
kxc jeg iblant nogle som iaalede alt hvad man sagde til dem: J denne
ckkkik var jeg et alt sor veqveetnt Dyr iomgiengelset Viopslugedesioo
zstugorme , og tog ikke ilde op, om man gav os alle OgenavneiVere
»-»»·,;··: Glade Feee gik vi ind i Selskab , og gladere gik vi ud igjen, sor-
xede med os selv, sornojede med alle andre. Det var Synd atgiore
.,·.,,r as os, men strax derpaa kom jeg i en heel ulige og tibeqveemmere
·k·kigieengelse og Gesialtt Man vejede sine Ord paa Guld-Vægt af
»,«;.gt sot at sortarne nogen eller blive beleet: Omnogenloe, saa meen-
’"··":g det var as mig. Hvidskede man, saa rodnede jeg. AldSkieemt
·· jeg ni mig. Jeg sik Fryd-Bud idetfredeligsie Ord, hvormed man
’sig tankte paa mig. Jeg sprang op, viidehavesesosazg man maat-
;«»:solde mig. Havde jeg ikke Aarsag? Jo- ester min Tanke leed jeg
kjid, Ureet, og var det eenesie Maal sor alle SkieemnOrd iheeleFoks
Zz Herester omgikkes ’eg med de Lastde, og var ligesommangeiblane
;j;, noje regnendepaa Ærens-, vildegiernegiore mig stor, endskiont
-··-·;kom noget henvendt frem, og vare ere-, hat-ende alt-tie i Minde
Issen fleste-» Ord, som ved Lejlighed skulde pryde mig iOmgiengeise;
’-«;1 særdeles var jeg sigte-» og usiadsg , hvoras og mange andre haoer
""·—Deel: Jeg spnrde mangen Velbekienxt hvad han heede, og hvem
ar- jeg sagte esttr Pennen, naar jeg havde den i Munden , jeg
tak-I oornet over Papiret iStasden sorSand«Taasen, jeg spyt-
:I- sPMlsSpillet, og iasiedeTeerningerne paaGulvet, jeg stakFim
tsjil l Lyset i Staden sor Lak-Stangen, jeg svarede paa Sporsmaah
:-·-l tit-blidt at jeg talede tr. Jblant turde jeg vel rare Dejimszlthd
ssUC ci
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
