Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gamle kirke.
Rypeskytten farer ensom
gjennem øde vilde trakter. ,
Hundreaarig gamle træer,
løfter sine kjæmpestammer,
med de store mørke kroner,
tunge dryssende af sne.
Mørkt og tyst det er derinde
som et hjem for lodne trold.
Bare lyd af kvist som knækker
naar en elg gjør vei i krattet.
Saa et brag naar tunge fonner
falder mellem tætte grener,
og det fyker som en røg.
Som han standser for at lytte,
basker det med fuglevinger
oppe i en gammel skjæggran.
Skytten speider; høit deroppe
sætter sig en mægtig fugl,
bruser stolt med sine fjedre.
Og han sigter — pilen hviner,
stolt og uskadt flyver fuglen.
Men i mørke , skogen lyder
saa forunderlig en klang
derfra hvor hans pil blev borte.
Klagende en klokkeklang
toner i den store stilhed,
som om pilen havde saaret
ensomhedens stille hjærte.
Skytten lytter høit forundret.
Med en hellig gysen søger
han at finde stedet,
bryder gjennem krat og busker.
Skimter noget stort og mørkt, —
taarn og tag og brede fløie! —
Mellem gran og furustammer
ligger der en gammel kirke,
sunken sammen og forladt
i den vilde ensomhed.
For at redde den fra troldskap,
griber skytten raskt sit ildjern,
kaster over kirketaget.
Døren med den rustne nøgel
staar halvaaben.
Mørkt og muggent ser det ud.
Sne er føket ind paa gulvet,
knirker under skyttens fødder,
mens han sætter plumpe fodspor
i de myge hvide fonner.
Midt paa gulvet staar en klokke
som er dumpet gjennem taget,
flere hænger høit deroppe.
Klangen gav nok en af dem,
da den rammed blev af pilen.
Rundt omkring i alle kroge
hvor kun svage lysglimt trænger
frem fra gluggerne fra oven,
hænger is i lange tapper.
I den gamle morkne kirke
glemt i fattig ensomhed,
blinker de som diamanter.
Tys! — Han hører aandedrag.
Foran alteret derborte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
