Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligger noget svart og loddent.
Skytten nærmer sig forsigtig.
Bamse Brakar! —
Skogens konge,
slumrer sødt ved alterets fod.
Smasker, patter trygt paa labben,
drømmer i sit vinterhie.
Han er konge over skogen.
Konge i den store stilhed,
der hvor gran paa gran sig klemmer
sammen paa en vældig ryg,
lodden, lubben, som hans egen.
Over gamlens kongerige,
løfter li øifj eldet i solglans
høit sin seierstolte linje.
Dybt dernede myr og tjern,
damper fuld af eventyr.
Snart skal vaarsol flække marken,
blaaveis sprette overalt,
granen tyte fed af kvade,
humlebol og jordbær friste
molter, blaabær, krekling, tranbær,
tuer fuld af tyttebær.
Tænk at vælte sig i myren,
slaa en ku, saa skallen knækker
som–-
–-da borer skyttens pil
tvertigjennem bjørnebringen.
Væk er alle fagre drømme.
Bamsen ruser op paa to,
blodet flømmer rundt om alteret.
Med sin ryg mod alterbordet,
vil han favne bryst mod bryst
den som vækked ham til døden.
Og med brøl saa kirken ryster
synker skogens konge sammen.
Saa tar skytten fat i gamlen,
trækker laadne pelsen af ham.
Nagler den til kirke væggen
som et minde om sin færd.
Mange mange Herrens aar,
gamle rester hang af pelsen
paa den morkne kirkevæggen.
Mindte om den djærve skytte
og den tid da Bamse Brakar
søgte ind til Herrens bord.
Minder minder, gaar tilbage,
medens tiden fremad iler,
blir saa morkne og saa rare,
fillen blot af bjørnepelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
