Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SMÄRRE MEDDELANDEN
Föreningens medlemmar uppmanas att till denna avdelning insända meddelanden
om märkligare växtfynd o. d.
Hippophaés rhamnoides L. fra en kalktuf i det sydlige Norge.
Det behoves jo ikke i et botanisk fagtidsskrivt at gjennemgaa utbre-
delsen av denne merkelige plante. Hippophaés er jo en karakterplante
i mange henseender, like egnet til at paakalde geologens opmerksom-
het som botanikerens. Vi vet de lerde har hat det travlt med at for-
klare utbredelsen av Hippophaés i Skandinavien, hvor forskjellige mot-
setningsforhold i dens nuvzrende forekomst tilsyneladende gjor sig
gjeeldende. :
Derfor finder vi ogsaa at medens den ene forsker lar den vandre
langs Sveriges ostkyst fra syd lar en anden den vandre langs Norges
vestkyst fra sydvest. En tredje lar den med tilsyneladende lige saa stor
ret vandre fra ost rundt om den Bottniske bugt. Og det vilde vere i
fuld overensstemmelse med meget av slutningsresultaterne i plantegeo-
grafisk henseende om der ogsaa var forskere, som lod den rent tillfzel-
dig ved forskjellige spredningsmidler utbrede sig til de forskjellige lo-
kale forekomstomraader.
Paa en av de ovenfor nzvnte maater — engang indkommet til den
skandinaviske halvo — lar man saa f. eks. for ret tilfulde at Ja os faa
se hulheten i den anvendte forskningsmethode Hippophaés snart vandre
fra ost mod vest over fjeldpassene mellem Jemtland og det Trondhjem-
ske og snart lige saa ugenert den modsalte vei. Det hele rober meget
liden forstaaelse av den utviklingshistorie, som vi nu ved at den skan-
dinaviske halvo maa ha gjennemgaaet efter istiden.
Det skal indrommes at da man tidligere kun kjendte de fossile fore-
komster paa Gottland og inden det jemtlandske kalktufomraade kunde
det nok ligge ner for spekulative naturer at anvende noget av skak-
spillerens kunst, endskjondt det selv dengang ikke var helt tilstedeligt seet
fra et nokternt kvartzergeologisk synspunkt. Og forfatterens mening er
den att hvor det gjelder den nuvcrende utbredelse av planter og dyr
spiller ved forklaringen til denne vor viden om de kvartergeologiske
forhold en fremtrzdende rolle. En spekulation paa maa og faa gir ikke
noget holdepunkt.
Det tor og hende at sporgsmaalet er kommet i en noget anden stil-
ling ved det fund, som det sommeren 1917 lykkedes forfatteren at gjere
i en kalktuf ved Gillebu i Gudbrandsdalen, netop om man saa vil si i
hjertet av det sydostlige Norge. Denne forekomst og optrzeden av Hippo-
phaés i samme har jeg nu mere utforlig behandlet i ett par avhand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
