Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord og Indledning - Æmnets Betydning med Hensyn til den nærværende politiske Situation. Gustav IV’s Frieri i St. Petersborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første af de fem Artikler, fordi den temmelig cursorisk kun
antyder Hovedpunkterne i Tiden fra Nystad-Freden 1721 til
Finlands Erobring 1809, altsaa dels indeholder Ting, der tør
anses for at være danske Læsere bedre bekjendte (bl. A.
gjennem den for nogle Aar siden udgivne Oversættelse af
Schinkel-Bergmanns Værk, forsaavidt Gustav III’s Tid
angaar[1], dels foreløbig berører, hvad der i de følgende
Artikler findes udførligere behandlet. Fremdeles have vi
udeladt de indledende Bemærkninger, hvorved Forfatteren har
søgt at lokke sine Læsere fra de samtidige Dagsbegivenheder
til sit Emne, hvilke Bemærkninger selvfølgelig nu og
hertillands ere uden videre Betydning eller vilde kræve
Forklaringer om Ting, der ikke vedkomme selve Sagen. Ogsaa
Slutningen af den sidste Artikel, hvorom noget Lignende gjælder
have vi fundet det rigtigst at udelade. Endelig have vi,
forsaavidt Forf. bruger tilgængelige Kilder, sammenholdt hans Text
med disse, og, hvor han gjengiver Ordlyden af samme, have
vi fulgt den svenske Original; en og anden Misforstaaelse
eller Fejltagelse have vi ogsaa kunnet rette.
Endnu skulle vi blot opholde Læseren med et Par
Erindringer, om hvad der var gaaet forud for det Tidspunkt,
hvorfra Hr. Geffroys her gjengivne Fremstilling tager sin
Begyndelse.
St. Petersborgs Grundlæggelse i det rent finske
Ingermanland var en staaende Trusel mod Sverig om at tage
Finland fra det. Freden i Nystad stadfestede Tabet af Lifland,
Estland, Ingermanland og Karelien, og samtidig førte det
svenske Folks Udmattelse efter Carl den Tolvtes Krige til
hin ulykkelige saakaldet frie Forfatning, der gjorde det
muligt for Czarernes Guld at lamme al den svenske Regerings
Handlekraft. Forgæves søgte det fransksindede Hatteparti
gjennem en Krig med Rusland paa en Gang at samle
Folkets Kraft ved Begejstringen for den nationale Sag og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
