Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord og Indledning - Æmnets Betydning med Hensyn til den nærværende politiske Situation. Gustav IV’s Frieri i St. Petersborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabnedes, gik tilspilde paa Grund af Officerernes
Pligtforglemmelse, og Alt hvad Gustav III kunde opnaa ved Freden
1790 var Bevarelsen af den hidtidige Grændse. Dog var
der naat saameget, at Katharinas Rænker for en væsentlig
Del vare forstyrrede, og Sikkerhedsakten 1789 havde
yderligere styrket Regeringens Magt, — men ogsaa for en
væsentlig Del lagt Grunden til det Had, som senere blev en
Hoveddrivfjær til Gustav III’s Mord.
En anden Bevæggrund hertil var uklare Sympathier med de
franske Frihedsideer. Mod disse havde Gustav III erklæret sig
paa det Bestemteste. Hans Afsky for de demokratiske Principer
og hans Hengivenhed for den bourbonske Kongeslægt, hvilken
han unegtelig var megen Tak skyldig, forførte ham til at
nærme sig Katharina og saaledes opgive den russe-fjendtlige
Politik, som hans politiske Klarsyn tidligere havde tilsagt
ham at følge. Ved hans Død, 1792, var Sverig i den
unaturlige og farlige Situation at staa som Ruslands og de øvrige
legitime Fyrsters Medkæmper mod dets gamle naturlige
Forbundsfælle Frankrig.
Regenten i den unge Konges, Gustav Adolfs,
Mindreaarighed, Hertug Carl af Sødermanland og hans almægtige
Yndling Reuterholm, indsaa denne Holdnings Urigtighed.
Trods ivrige russiske Bestræbelser for at holde fast paa
Sverig, trods Dannelsen af et nyt russisk Parti under
Armfeldt, knyttede Regeringen Forbindelser med den franske
Republik, og den pludselige Afbrydelse af den næsten
fuldbyrdede Giftermaalsplan mellem den unge Konge og
Katharinas Sønnedatter Alexandra[1] gjorde Forholdet særdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
