Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ruslands Fremskridt under Gustav den Fjerde - Gustav IV i Baden; Jungs Aabenbaringer. Stemplinger mod Napoleon; Alliance med Rusland 1806
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
som brænder med Svovl, og de Andre bleve slagne ihjel
med hans Sværd , som sad paa Hesten, hvilket udgik af
hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød«*).
Jung havde et Svar paa hver af disse hemmelighedsfulde
Gaader. — Dyret, det er en graadig Erobrer, som vil
drømme om at lægge sit Aag paa hele Menneskeslægten,
han vil gaae fremad, indtil Christus selv, paa den hvide
Hest, lader sig tilsyne for Menneskenes Øjne, gaacr imod
ham med sine Hære og slaar ham til Jorden. Denne store
Strid maa være nær forestaaende. Jung venter den omtrent
1838; strax efter vil det tusindaarige Rige begynde paa
Jorden. — I saadanne Drømmerier trode Gustav at kjende
Fremtidens Billede fortid, og hans Fantasi stræbte haard
nakket efter at give dem bestemte Skikkelser. I Napo
leon saa han »Dyret« , i de Allierede den Trofastes og
Sanddrus Riddere. Fra nu af var det for den ulykkelige
Svenskerkonge som en Samvittighedspligt at love at hjælpe
med sine Vaaben Enhver, der afskyede Napoleon, denne
Jordens onde Aand, denne Guds og Menneskenes Fjende.
Det lille Hof i Carlsruhe blev Arnested for alle de fransk
fjendtlige Intriguer, og det er ikke saa ganske vist, at Gu
stav IV jo har været indviet i den i England af Cadoudal
og Pichegru spundne Sammensværgelse mod Napoleons Liv.
Alle disse hemmelighedsfulde Rænker undgik ikke
ham, som man forgæves haabede at standse. Var Gustav
omgiven uf Emigranter og Fjender af Kejseren, saa vogtede
ogsaa en Mængde Spioner af enhver Rang og Art paa Alt
hvad han gjorde og sagde. Blandt Andre var en vis Ba
ronesse kommen for ikke længe siden og havde nedsat sig
i Carlsruhe; hun havde fulgt, sagde hun, med Condés Hær
og viste sig Emigrationens Interesser aldeles hengiven. Da
hun var smuk, elskværdig og gjorde store Gilder, hvor hun
stillede sine royalistiske Følelser tilskue, havde hun med
Lethed opnaaet at knytte Venskab med Prindsessen af Ro-
*) Gap. 19, V. 19—21.
•2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
